Workshop for singler
Workshop for singler
Hej singler!
Har du lyst til at mødes i den virkelige verden i Skovlunde sammen med andre singler?
Er du ligesom mig træt af at skrive med andre søde singler, uden at det nogensinde kommer til et møde?
Jeg har selv været skilt og boet alene i 11 år og jeg har været single det meste af tiden, så jeg genkender mange af de sorger og glæder der følger med.
Jeg vil gerne samle en lille gruppe singler hos mig i et trygt, hyggeligt, sjovt men også lærerigt fællesskab.
Som uddannet familie-og parterapeut vil jeg dele ud af min viden og erfaringer med de emner, som er interessante for os singler.
Du er også velkommen i min facebookgruppe:
Personlig udvikling for singler https://www.facebook.com/groups/1112988026739901
I facebookgruppen vil jeg lægge begivenheder op som workshops (pris kr. 250).
Workshoppene vil bl.a. handle om:
hvordan vi oplever det at være single
at være enlig forældre
at have en ex-mand/kone
at føle sig ensom
savne en kæreste
alle glæderne ved at være single
friheden til selv at bestemme retningen i livet
Altså vende blikket indad.
Vi kunne også vende blikket udad og tale om:
hvordan er vi sammen med hinanden, hvordan taler vi sammen, uden at miste os selv
Parforholdets generelle udfordringer og glæde
hvilke relationskompetencer kræver det, for at være sammen med hinanden på en afgrænset, sund og kærlig måde.
Vil du være med?, så kom med og mød andre singler, i et fællesskab, hvor vi samtidigt får mulighed for at blive klogere på os selv og vores relationer.
Jeg har valgt at lave mini-workshops, hvor vi kun er 8-10 deltagere, for at sikre et trygt og tillidsfuldt rum, så der er plads til, at alle får taletid (i det omfang du har lyst til at dele ud af egne følelser og oplevelser).
Glæder mig til at møde dig - det bliver så godt!
I bedste mening
Ellen
Udtalelser fra singler efter workshops
"Tak Ellen for en inspirerende eftermiddag. Tak for dig og din utrolige fine måde at formidle dette spændende emne på 🙏🏻 Det var en fornøjelse ♥" Kh Pia
"Kæreste Ellen. Stor tak for en helt fantastisk eftermiddag i din skønne lejlighed. Du var rigtig rummelig, imødekommende og utrolig positiv. Kan godt fornemme, at du har styr på din undervisning, og jeg ser frem til også at deltage..." Knus Kim
"1000 tak for en givtig, hyggelig og sjov eftermiddag 🙏 Stor ros til dig Ellen😘" Kh. Mette
"TAK for en skøn og hyggelig eftermiddag med god læring og indsigt. TAK for din venlige, behagelige måde at invitere os ind på. Det har været en fornøjelse." Kh Marianne